Livet med en spiseforstyrelse...

Her kommer et af de meget personlige indlæg, hvor jeg fortæller lidt om spiseforestyrrelsen BED – Binge Eating Disorder eller Overspisninger.

I august 2013 begyndte jeg i gruppebehandling for BED, og selvom jeg kom rigtig langt på de 6-9 måneder som forløbet varede, er jeg slet ikke ’færdig behandlet’. I sommeren 2014 havde jeg det rigtig godt, og jeg troede virkeligt, at jeg havde fået buk med rigtig mange af mine indre dæmoner, som gør, at BED’en trives så vel hos mig. Men efter sommerferien og inde i efteråret begyndte det, at gå ned ad bakke. Jeg begyndte igen, at have overspisninger, og mit psykiske velbefindende tog et dyk. Derfor besluttede jeg, at begynde til selvbetalt psykoterapi, for at forsøge, at få buk med de ting, som påvirker min spiseforstyrelse.

Men hvad er overspisninger – og hvorfor? Her har jeg tilladt mig at låne en skrivelse fra netdokter:

"Episoder med overspisning udløses især af negative følelser som frustration, dårligt humør/tristhed, ensomhed, kedsomhed, ængstelse, usikkerhed og vrede. Og ikke mindst af en ubehagelig oplevelse af at blive afvist af andre, at føle sig udenfor eller blive mobbet – alt sammen noget, der rammer én på det i forvejen lave selvværd. Overspisningen fungerer som flugt fra de ubehagelige tanker og negative følelser. Der er med andre ord tale om en form for regulering af følelser, som man ikke er i stand til at gøre på anden og mere hensigtsmæssig måde. Andre ting, der kan udløse et anfald af overspisning, er overtrædelse af en egne rigide regler om, hvad og hvor meget man må spise, samt ydre signaler som synet og duften af mad.

Inden overspisningen er man urolig og stresset, og ubehaget stiger. Man har svært ved at tænke på andet og diskuterer for og imod med sig selv. Man har lysten og trangen til at spise, men samtidig ved man godt, at det er dumt at give efter, fordi man jo i forvejen vejer for meget. Men den umiddelbare gevinst af at overspise løber af med sejren: Man oplever, at de negative følelser, ubehaget og tomhedsfornemmelse forsvinder. De ubehagelige tanker skubbes i baggrunden, og man slapper af og føler velvære. Maden bruges således som følelsesregulering og fokusforskydning, men også som erstatning for følelsesmæssige behov som kærlighed, omsorg, accept og tryghed, som man ellers ikke får opfyldt. 

Men meget hurtigt erstattes det af en følelse af hjælpeløshed, selvbebrejdelse, selvkritik, skyld og skam – og overvægt - alt sammen noget, der er med til at vedligeholde det lave selvværd. Man har en oplevelse af mangel på kontrol, man føler sig afmægtig og afhængig. Nogle kalder sig tvangspisere eller madmisbrugere. Nogle overspisere fortæller, at de ”slår hjernen fra”.

Jeg ved, at det alt sammen startede tilbage i 2008/2009, hvor jeg var udsat for et overgreb. Dengang fik jeg ikke behandling for det. Min læge – og alle andre – tog det som om, at jeg var deprimeret og havde angst. Så jeg blev godt dopet af antidepressiver og angstmedicin. Det var bare ikke den rette løsning, og siden har spiseforstyrrelsen fået lov til at terrorisere mit sind. I dag er jeg i høj grad præget af negative tanker omkring min krop og mit udseende, min selvtillid og selvværd er stort set ikke eksisterende. Desværre er jeg en af de personer, som er rigtig god til at smile og sige at alt er fint, selvom jeg inden i er på grænsen til at bryde sammen.

Derfor er mit mål for 2015 omkring en sundere krop, også et helt enormt svært mål for mig, at have – fordi jeg ved, at mit inderste ønske er at tabe mig. ”Jamen så skal du bare spise sundere, motionere og droppe alt det junk”. JA – og jeg vil virkeligt ønske, at jeg ’bare’ kunne det. Men mad/slik/junk osv. er min afhængighed – ligesom narkotika eller alkohol – men det er bare så svært, at stoppe med at spise.

Netdoktor skriver (igen) en rigtig god forklaring på, hvorfor det er, at jeg - og mange andre - bliver holdt 'fanget' i dette negative spisemønster - og derfor referere jeg til dem igen:

"Men hvorfor bliver man så ved med at bruge overspisning til at fjerne ubehag og negative følelser på? Forklaringen ligger i begrebet negativ forstærkning. Den konsekvens, der følger af en bestemt handling, kaldes forstærkning, og forstærkere virker som belønning. Adfærd, der forstærkes, er tilbøjelig til at gentages. Negativ forstærkning er, når man bliver fri for noget negativt eller ubehageligt. Den kemiske del af forklaringen på forstærkning involverer signalstoffer som opioider og dopamin i hjernens såkaldte belønningssystem. Mad – og især velsmagende mad – stimulerer dette belønningssystem. Mekanismerne ligner på mange måder dem, som er påvist for alkohol og narkotika. Alkohol og narkotika medfører dog en betydeligt større frigivelse af dopamin. Der er altså tale om en slags psykologisk afhængighed. 

Hvorfor vælges såkaldt usund mad? Det skyldes dels, at vi har en medfødt præference for denne smag. Dels at vi opdrages med, at usund mad er forbundet med lyst, nydelse, hygge og afslapning, mens den sunde mad er forbundet med pligt og tvang. Forskningen viser, at forældre har stor indflydelse på dette. Belønning med en madvare medfører en nedsat præference over for den madvare, som barnet belønnes for at spise (for eksempel grøntsager, der bliver et middel for at opnå noget andet – for eksempel is til dessert), mens barnets præference øges over for den madvare, som det får som belønning for eksempelvis at spise grøntsager. Samtidig ved man, at restriktion på en madvare øger barnets præference for den pågældende madvare. Og endnu en forklaring: langvarig stress øger niveauet af kortisol i kroppen. Og kortisol menes at øge præferencen for sødt og fedt. "

Jeg ved, at det bliver en kamp – men det er en kamp som jeg SÅ gerne vil vinde. Mit primære indsatsområde bliver træning og motion til en start. Derudover skal jeg starte på et kostvejledningsforløb i det nye år også, som jeg håber, kan skubbe mig i gang. Samtidig har jeg mit samarbejde med min psykoterapeut, som jeg håber, kan hjælpe mig med, at få styr på alle de tanker og følelser som fare forvirret rundt i min krop. 

Du kan læse mere om BED her